Zangenberg Group & nextpuzzle (Guld)

Zangenberg Group
Virksomhederne i Zangenberg Group leverer it-økonomisk og it-strategisk rådgivning til Danmarks offentlige sektor. Vi består af tre enheder, der dækker områderne strategi, benchmarking og research.

Zangenberg & Company blev grundlagt i 2008 med et ønske om at yde operationel, praktisk og vigtigst af alt databaseret it-strategisk rådgivning. Dette blev senere suppleret med Zangenberg Analytics, hvor vi har opbygget Danmarks største database over lokale benchmarkede it-outsourcingkontrakter. Zangenberg Analytics hjælper nu dagligt danske og andre nordiske offentlige organisationer, store som små, med at finde den rigtige markedspris på deres it-ydelser. I tillæg hertil tilbyder vi gennem researchvirksomheden Quarterly Analytics, adgang til vores publicerede kvartalsopdaterede markedspriser på it-infrastruktur, leverandørprofiler og operationel research om det danske it-service marked til en stadigt voksende gruppe af abonnenter, der tæller kunder, leverandører og andre rådgivere.

Vi tror på, at transparens i markedspriser gavner både kunde og leverandører, og at den bedste rådgivning giver resultater, du kan handle på.

nextpuzzle
nextpuzzle er et fokuseret konsulentfirma, der arbejder med strategiske transformationer. Vores ambition er at udvikle, forny og bedre den offentlige sektor ved at bistå med strategisk design og analyser, styring og ledelse af projekter, programmer og porteføljer samt implementering og forankring af strategisk transformationer.

Vores rådgivning er skræddersyet til den konkrete opgave og baserer sig på vores mangeårige arbejde med at bidrage til udviklingen og transformationen af politisk styrede organisationer.

Vi har erfaring med at arbejde i alle dele af den offentlige sektor. Vi har således arbejdet på strategiske omstillinger på direktionsniveau i styrelser og kommuner, vi har reviewet kritiske projekter for stat og regioner og har bistået med governance og implementering af flere af de største programmer i Danmark.

Vi kender således den offentlige sektor bedre end de fleste og brænder alle for at gøre en forskel.
 
Mød os på stand 5.

 

Læs mere om Zangenberg Group og nextpuzzle